At tage hånd om sig selv
- Alma Marie Mattsson
- 25. maj
- 2 min læsning
Når jeg til daglig har klienter i mine lokaler, kommer de fordi, de har valgt at gøre noget godt for sig selv, med selvkærlig behandling og egen omsorg. Det jeg tilbyder af muligheder, indenfor ansigts og kropsbehandlinger, coaching, åndedrætstræning og meditation, kan sagtens stå alene. MEN - med min egen udvikling og erfaring, bliver jeg tiltagende mere bevidst om, hvordan jeg med en god plan, kan skabe et bedre flow for hver enkelt klient.
Det kan gøres på mange måder, men jo mere nøgtern den enkelte er, til at ridse op for mig med konkrete ord, des bedre kan jeg målrette den enkelte session.
Hvis du går med tanken om at løsne op for fysiske eller mentale udfordringer, så behøver det ikke kun at være diverse enkeltstående terapi sessioner, du skal vælge. En session på 1 ½ - 2 timer kan feks. godt bestå af -- en let coaching - meditation – 1-3 relaterende vejrtrækningsteknikker, som du kan bruge i daglig egen praksis, samt en behandling hvor vi løsner op for spændinger i dit nervesystem.
Jeg oplever ofte, at der kan være mangel på overskud, indsigt og mod, i hvad det enkelte menneske vil opnå, ikke bare ift. job og sportspræstationer, men også det at stå op for dig og dit, så du står skarpt i, hvad du vælger til og fra resten af livet. Åndedrættet og meditationen kan med flid, give resultater i at se mere klart.
Jeg udvikler pt.meget omkring åndedræt og meditation, samt andre tiltag som jeg løfter sløret for, over sommerens start. Der kommer flere forskellige typer af holdtræning, som du inden længe, har mulighed for at tjekke her på hjemmesiden – for så måske at få lyst, til at afprøve en eller flere ting.
KEEP GOING
KEEP BREATHING

Opmerkingen